Området

Med adresse på Strandvejen 235 ligger Bomhuset lige ved Charlottenlund Skov ud til Øresund. Det er en hyggelig lille perle i den nordsjællandske natur med Charlottenlund Slotspark som nabo.

Hos Café Bomhuset har vi derfor indrettet os, så vores gæster har de bedste forudsætninger for at nyde området hele året rundt. Om sommeren kan solen nydes på terrassen, og om vinteren tænder vi op den varme pejs i det historiske hus. Vores skønne overdækkede gårdhave er åben hele året. Her får den frie natur og friske luft uden at fryse hele året rundt.

Området er perfekt til gåture før eller efter maden, hvor der er mulighed for at nyde både skovens idyl eller Øresunds brusen alt efter smag. I kan følge en af de kendte ruter eller lade impulserne bestemme undervejs.

Foruden naturen byder området også på både kultur og forlystelser. Mange lægger eksempelvis vejen forbi Bomhuset på turen Charlottenlund Slot, Bellevue Teateret, Bakken eller strandturen.